Anime Anmeldelse af "To Your Eternity"

Skrevet af Noah (praktikant hos Animerch)

“To Your Eternity” er skrevet og illustreret af Yoshitoki Ōima som også har skrevet den populære serie “A Silent Voice”. Serien er en Shounen og inkluderer scener med grafisk vold, så er man ikke så meget til det voldelige, er det nok ikke en serie for dig. Dog indeholder den ikke noget fanservice som man normalt ser i andre Shounen serier, så man kan sikkert se den med sine forældre eller søskende.

©Brain's Base

“In the beginning... It was an orb. But it was more than an orb... It could replicate any form.” Serien starter med en fortæller som kaster denne “kugle” ned på jorden for at observere den, for at se den vokse. Først tager den formen af en sten, og senere af mos. Efter lang tid falder der sne, og efter det kommer en ulv. Ulven er såret og omkommer oven på mosset, derved kan den tage formen af ulven og udvikler bevidsthed. Ulvens åbne sår var dens første følelse af ubehag, smerte. Dog var det hurtigt fikset efter tyve sekunder, da den selv kunne helbrede og fikse det, hvorefter den formålsløst begyndte at vandre med dens nyfundne evne til at gå.

©Brain's Base

Den kommer til en øde landsby i sneen hvor den møder en dreng. Den navnløse dreng møder den med en behagelig følelse af komfort, varme. Drengen er den første af mange som kuglen møder gennem sin rejse for at lære, og senere møder kuglen en pige som giver den navnet, Fushi. Fortælleren er desuden også med igennem historien, dog som en lidt passiv enhed i forhold til den rolle som han umiddelbart spiller. “To Your Eternity” er fyldt med spænding og mange følelser, følelser som man kommer til at opleve i takt med at Fushi både lærer og møder nye mennesker. De vilde kampe er intense og får en til at sidde på kanten af sit sæde i spænding, hvorefter de ofte er efterfulgt af en stærk følelse, da slåskampene ofte påvirker Fushi’s videreudvikling, både emotionelt men også fysisk.

©Brain's Base

“To Your Eternity” har også et interessant perspektiv på liv og død, og takler følelser som tab og sorg med en vis omhu, dog også på en måde som kan få en til at tænke. Lige nu er der to sæsoner ude, og begge følger mangaen godt uden at springe over vigtige detaljer, dog ville jeg sige at der er nogle visuelle spoilers i introvideoen som man nok skal passe lidt på hvis man gerne vil undgå sådan nogle ting. Sæson et ligger et godt grundlag for hvordan resten af serien kommer til at spille ud, og er god til at fange seerens opmærksomhed med flotte visuelle illustrationer der er meget lig manga, men bragt til live i animations format.